Niels var en træt, lidt kedelig mand Han var 48 år og maven hang lidt ud over buksekanten. Hans kæreste, Anne, syntes hun var blevet gift men en anden mand end den hun havde. Hun gik til en clairvoyant, for at spørge ind til den mand der lå i hendes seng. Hun så ham hver aften, når hun gik for at sove, og om morgenen, når hun stod op, for at gå til arbejdet. Men han var simpelthen altid træt. Ingen glæde. Ingen interesser. Ingen kammerater, som han tog en bajer med. Han sad derhjemme i stuen og drak sin øl.

Nu må jo ikke clairvoyante fortælle en masse ting om andre, end den der spørger, men så meget kunne den clairvoyante sige, at der ville ske store forandringer i Niels´ liv. Men hun sagde også, at Annes liv ville blive kraftfuldt påvirket af de nye tiltag, som hendes mand nu ville foretage.

En dag foran fjernsynet fik selv Niels nok. Han så en mand på sin egen alder, i en film på TV2. Han svømmede, han løb, han cyklede, triathlon – langs kanaler, op ad bakker, ned ad bakker. Den der, tænkte Niels, hvis han kan, så kan jeg! Anne mødte Niels i døren, iført en lidt for lille t-shirt, sammen med et par gamle badebukser, som han havde arvet af sin far. Barfodet. ”Hvor er du på vej hen?” spurgte Anne. ”Ned til Avedøre Strand” sagde Niels. ”Jeg skal løbe ned til Arken. Og hjem igen.”

Ugerne gik. Niels løb hver aften. Barfodet og våd af sved kom han hjem. Ind i bruseren, op ad trappen, ned i sengen. Han var stadig træt, men af en anden grund. Men om morgenen kom han tidligere op. Hun hørte sange fra badeværelset. Han fløjtede God Save Our Gracious Queen på vej ned til morgenmaden og nikkede foran billedet af Margrethe, der hang på væggen ved trappen.

Sommeren blev til efterår, og efteråret blev til december. Juletid. Nu var Anne ikke den pige, der hang julepynt over hele huset, men en julegave til Niels, det ville hun da i hvert fald få ordnet. Et par løbesko, tænkte hun, det skal han få af mig.

Juleaften kom. Niels og Anne sang Højt fra træets grønne top og var lige ved at dele julegaver, da telefonen ringede. ”Ja, glædelig jul, det er Frederik” sagde manden i telefonen. ”Må jeg tale med Niels?” spurgte han pænt, da Anne lige var ved at sige at han må have ringet forkert. Niels fik telefonen, og han begyndte at tale. Anne gik lige ind i køkkenet, for at få ordnet de brune kartofler.

”Nu, Anne, skal vi til Amalienborg i morgen!” sagde Niels. ”Og på tirsdag til Fredensborg Slot, de er flyttet derhen.” ”Hvem”, sagde Anne. ”Frederik!” Han er så glad for at jeg har lært ham løbeteknik. Barfodet-teknik.” ” Hvem?” sagde Anne igen. ”Kronprinsen. De vil give en middag eller to, så du må øve på knikseriet foran Margrethe.”

Den juleaften vil gå til historien som den dag, hvor clairvoyanten fik ret. Annes liv var blevet kraftfuldt påvirket af Niels´ tiltag.