Formand Michael Mark nomineret til Årets “Gør det muligt pris”

Michael Mark, formand for AggerAthlon, er nomineret til Nordeas “Gør det muligt-pris”. DR sporten viser 9. januar, hvad Agger Athlon er, og selv om det var uden for sæson og koldt, mødte mange op og deltog i aktiviteter til indslaget. Tak til Michael og andre af hans slags for at punktere myten om nutidens ungdom som “selfie-generationen”.

Forberedelse til Agger Athlon

Læs på Nordjyske.dk

Pressemeddelelse

                                                                                                    14.08.15

 Agger Athlon får eventplads i år

Når Agger Athlon afvikles i næste weekend, bliver det med en helt ny eventplads med forskellige stande.

  • Vi har i år gjort mere ud af, at skabe aktivitet og hygge på pladsen, fortæller Michael Mark, der er formand og koordinator for Agger Athlon.

Der vil være mulighed for at købe fiskefrikadeller, pølser, is, kaffe, the mv. Der vil også være en forhindringsbane til børn og mulighed for gratis at teste sig selv på en række motionsmaskiner som romaskine og motionscykel og man kan få taget blodtryk mv.

Beachvolley bliver afviklet lige ved siden af eventpladsen med speaker og musik.

  • Det bliver en masse liv på havnen, og derfor håber vi, at mange vil kigge forbi i løbet af dagene og opleve arrangementet, siger Michael Mark, der glæder sig over, at tilmeldingerne løbende tikker ind her op til stævnet.

Agger Athlon afvikles fredag den 21. august- søndag den 23. August 2015 med udgangspunkt i den nyrenoverede Agger Havn på kanten af Nationalpark Thy. Man kan bare møde op på dagen og tilmelde sig en eller flere aktiviteter. Vil man hellere tilmelde sig på forhånd kan det ske på www.aggerathlon.dk. Her kan man også se programmet og programtider.


Hvad er Agger Athlon

Agger Athlon er tre dages sportsevent for sportsglade familier og andre – uanset niveau. Man kan både dyrke det, man elsker allermest, og udfordre sig selv på nye oplevelser. Man vælger selv hvilke. Agger Athlon stiller op med de dygtigste instruktører inden for hver sportsgren, så er du ny, får du den bedste introduktion, og er du garvet, kan du lære nye tricks.

Man kan dyste i Surf, Svømning, Sup surf, Løb, Kajak, Mtb og Beachvolley. Det hele foregår i og omkring Agger i Nationalpark Thy, tæt på både fjord, hav og smuk natur og har du ikke udstyret, kan du leje af os.

Igennem eventen konkurrerer man på tværs via et pointsystem. Der er mulighed for at vinde flotte præmier ved at samle point gennem weekenden – som enkeltudøver og som gruppe.

De står bag

Det er en række større idrætsforeninger i Thy, der står bag Agger Athlon og Thy-Mors Energi er hovedsponsor.

Bag Agger Athlon står:

Bedsted KFUM Volley, Thisted Svømmeklub, Hurup Handelsstandsforening, Vestervig Roklub, Løbeklubben BAL, NASA, Agger Aktive, Svankjær Efterskole, Hurup Thy Cykelmotion Thy Triathlon Team, Vestervig Agger I.F.

Yderligere oplysninger fås hos Michael Mark på mobiltelefon: 61 41 93 73.

Thy-Mors Energi ny hovedsponsor for Agger Athlon

Når Agger Athlon for 5. gang midt i august sætter idrætsglade familier stævne sker det for første gang med en hovedsponsor – nemlig Thy-Mors Energi. Aftalen om et større sponsorat er netop faldet på plads, og det glæder i den grad Find Graversen, der er administrativ bagmand på Agger Athlon:

– Med det nye sponsorat får vi rigtig gode muligheder for at markedsføre os endnu stærkere, og vi kommer i det hele taget til at stå stærkere økonomisk, så eventen bliver mere solid og deltagerne kan få endnu bedre oplevelser, siger han.

Tager sponsoratet som en stor tillidserklæring.

– Jeg er specielt glad for at Thy-Mors Energi Læs mere

DHIF skriver om Agger Athlons fokus på handicappede

Det populære Agger Athlon i august er en tre dages sportsevent i unikke naturomgivelser – og som noget nyt tilbydes der i år handicaptilgængelige ruter i løb og duathlon. 

 

Agger Athlon foregår fra den 21-23 august og byder på en lang række aktiviteter som løb, cykling, svømning, beachvolley og kajak. Alt sammen i de smukke naturomgivelser i Nationalpark Thy.

I år tilbydes der som noget nyt også handicapvenlige ruter. Dette er således et tilbud til dig som har et fysisk handicap, men gerne vil deltage på lige vilkår med din familie, venner eller ledsager. Agger Athlon er en alsidigt event, der tilbyder konkurrence såvel som fællesskab.

Læs mere

Lokalsikringsprisen støtter sportsevent i Agger

For fjerde år i træk indbyder Agger Athlon i Kristi Himmelfartsferien alle sportsinteresserede til tre dage med sport, naturoplevelser og hyggeligt samvær i den skønne natur omkring Agger. Med sportsaktiviteter i alle afskygninger er Agger Athlon en sand sportsfestival for hele familien og arrangørerne , som alle har rødder i Agger, håber på mange deltagere.
Læs mere

Agger Athlon i stærkeste opstilling nogensinde

9 foreninger bakker op om Agger Athlon

 

Cold Hawaii-eventen Agger Athlon satser særligt på idræts- og naturglade familier i år og har skabt en event, som en lang række foreninger i Thy nu har valgt at bakke op om. Læs mere