Danmarks-touren i SUP surf kommer til Agger Athlon

Vi er stolte over, i samarbejde med Dansk Surf & Rafting forbund, at kunne præsentere, at én ud af seks afdelinger af Danmarks touren i SUP surf kommer forbi Agger Athlon 2016.

Fotograf: Ruth B. Risager

Casper Steinfath, tredobbelt europamester og dobbelt verdensmester i SUP surfing samt tidligere instruktør og nu ambassadør for Agger Athlon udtaler: “Det er fedt, at kunne brede sporten ud til hele landet og specielt i Agger, da der her er nogle unikke vandforhold. ”

Under Agger Athlon vil Danmarks touren bestå af to forskellige slags race, som vil blive afholdt den 20. august. Distancerne er en 250 meter sprintrace, som vil foregå i Agger Havn og en 28 km race, som helt unikt vil foregå på fire forskellige vandforhold.

Under Danmarks touren er der mulighed for at alle aldersgrupper og niveauer kan deltage på kryds og tværs imod hinanden. SUP surf ved Agger Athlon, giver mulighed for at præsentere den voksende vandsport og for, at den almene dansker får mulighed for at få kendskab til og prøve sporten af.

28 km RaceFotograf: Ruth B. Risager vil foregå på fire forskellige slags vandforhold og til dette udtaler Casper Steinfath, at “Havet omkring Agger, er et levende element og i bevægelse. Hvor man starter i havnen, padler ud langs tangen i fjorden, rundt om tangen og ud i Havet (…) videre over i en sø, ned igennem en å. Man får testet sig selv i alle vandforhold på sådan et race.”

Yderligere tilbyder Agger Athlon, dog uden for Danmarksmesterskabet i SUP surf, 1000 meter og 6 km distancer samt instruktion fra NASA Surfklub. Se mere her.

/Andreas Iversen