BACH I FORM TIL AGGER ATHLON

I Agger Athlon elsker vi at motivere folk til at dyrke idræt, Bach i formuanset om du er nybegynder eller mere erfaren motionist. I den forbindelse har vi for nylig udarbejdet konceptet ’Bach i form’.

Tiltaget ‘Bach i form’ er indgået i samarbejde med tre af idrætsforeningerne, Hurup Cykelmotion Løbeklubben BAL og Thy Triatlon Team, som alle er en del af Agger Athlons paraplyorganisation. Det er dette gode samarbejde imellem Agger Athlon, Thisted Kommune, Bach Composite, Hurup Cykelmotion, Løbeklubben BAL og Thy Triathlon Team, der har gjort det muligt at udarbejde motionstilbuddet ’Bach i form’.

 

 

 

Bach i form2Den 13. april var der indkaldt til infomøde for medarbejderne i Bach Composite. Her blev tiltaget “Bach i form” præsenteret, hvor der også blev givet gode råd og svar på medarbejdernes motionsspørgsmål til foreningerne.

Konceptet bygger på fire motionshold i samarbejde med instruktører fra de lokale idrætsforeninger. Der vil blive lavet individuelle træningsprogrammer og hele træningen kulminerer til Agger Athlon. De fire motionshold er inddelt ud fra forskellige idrætsinteresser og ambitionsniveauer, således at der er plads til både den uerfarne motionist, til medarbejderen, der vil holde sig i gang, til ham eller hende der vil prøve kræfter med triatlon og til den mere erfarne motionist.
Klik på et af billederne for at se de specifikke motionsgrupper og -tilbud.

Vi i Agger Athlon glæder os over samarbejdet med foreningerne, og glæder os til at hjælpe de glade og motiverede medarbejdere fra Bach Composite over målstregen til en uforglemmelig fredag aften for både deltagerne, tilskuerne og arrangørerne.

Vi ses til Agger Athlon – Når idræt er for alle!